Skip to main content
Nicorette
Nicorette microtab opløses under tungen
Nicorette® microtab - Image 2 - Nicorette - da-DK
Nicorette microtab bekæmper aktivt 7 rygestop-abstinenser
Kvinde i tog
Nicorette microtab opløses under tungen
Nicorette microtab opløses under tungen
Nicorette® microtab - Image 2 - Nicorette - da-DK
Nicorette microtab bekæmper aktivt 7 rygestop-abstinenser
Kvinde i tog
Nicorette microtab opløses under tungen

Nicorette® microtab

Køb Nicorette®
  • En diskret tablet som opløses under tungen

  • Neutral smag af nikotin

 

  1. Sådan virker det
  2. Sådan gør du
  3. Kombinationsbehandling
  4. Ofte stillede spørgsmål
  5. Indhold og anvendelse

1-microtab_copy_0-da-dk

Sådan virker Nicorette® microtab

Når du stopper med at ryge, begynder din krop at efterspørge og længes efter den nikotin, den plejer at få. Mange rygere synes, at de første dage er de sværeste.
De fleste tilbagefald sker i de første dage efter at cigaretterne er lagt på hylden, fordi det er i den periode, at trangen er størst.

Du kan dog stadig blive ramt af pludselig rygetrang i uger eller måneder efter, at du har røget din sidste cigaret.

Disse rygestopabstinenser går over, men der er måder at få kontrol over dem, indtil du kommer så langt.

Nicorette® microtab er et nikotinerstatningsprodukt. Det betyder, at mikrotabletterne lindrer din rygetrang ved at afgive en lav dosis nikotin. Nicorette® Microtab opløses under tungen og afgiver nikotin via slimhinderne i mundhulen. Dermed får du lindring for din rygetrang.

Nikotinerstatningsprodukter kan fordoble dine chancer for at stoppe helt med at ryge, sammenlignet med hvis du kun bruger viljestyrke.

Mand der bruger Nicorette microtab

Sådan bruger du Nicorette® microtab

Når rygetrangen melder sig, placeres en tablet under tungen, hvor den opløses langsomt. Det tager ca. 30 minutter. Den må ikke tygges eller sluges.

Initialt bør en resoriblet anvendes hver 1-2 timer.

Tag 1 tablet ad gangen, hvis du ryger 20 eller færre cigaretter om dagen. Start med 8-12 tabletter pr. dag

Tag 2 tabletter ad gangen, hvis du ryger over 20 cigaretter om dagen, eller hvis du ikke har kunne stoppe med at ryge ved brug af 1 tablet ad gangen. Start med 16-24 tabletter om dagen.

Som regel vil 8-12 tabletter om dagen være nok (maks. 40 tabletter på et døgn). Du kan tage tabletter med én til to timers mellemrum. Med tiden vil du have brug for færre og færre tabletter, og når du er nede på 1-2 tabletter om dagen, bør du stoppe. Du bør ikke bruge Nicorette® microtabs i mere end 12 måneder.

Kombinationsbehandling med Nicorette. Nicorette microtab og Nicorette Invisi depotplaster

Kombinér Nicorette® microtab med Nicorette® Invisi nikotinplaster

Hvis du kombinerer to nikotinerstatningsprodukter, fx Nicorette nikotinplaster, med et hurtigvirkende produkt som Nicorette® microtab, har du større chance for et succesfuldt rygestop, end hvis du kun bruger ét produkt.

Med Nicorette® kombinationsbehandling kan du forbedre dine chancer for et varigt rygestop. Sådan virker produkterne sammen:

  • Nicorette® Invisi nikotinplaster frigiver en stabil lav dosis nikotin, når du mest har brug for det.

  • Nicorette® microtab giver dig hurtigvirkende lindring af den stærke rygetrang, som pludselig kan ramme dig.

Kombinationsbehandling er især godt til dig som:

  • Flere gange har forsøgt at stoppe med at ryge uden held

  • Ryger flere end 20 cigaretter om dagen

  • Ikke er lykkedes med at stoppe ved at bruge kun ét produkt

Ofte stillede spørgsmål

Nej, du må ikke synke eller sluge Nicorette® microtab. Placer tabletten under tungen, og lad den langsomt blive opløst i løbet af 30 minutter.

Nicorette® kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Når du stopper med at ryge, kan du opleve abstinenssymptomer, der skyldes den reducerede indtagelse af nikotin. Læs altid indlægssedlen.

Aldersgrænse: fra 15 år. Undlad at tygge eller synke tabletten. Læg 1-2 tabletter under tungen og lad den blive opløst. Gentag én gang i timen, højst 40 tabletter i døgnet. Nicorette® microtabs er designet til at hjælpe dig med dit rygestop ved at lindre rygestopabstinenser. Produktet bliver både brugt af rygere, der ønsker at stoppe én gang for alle, og af rygere, der ønsker at skære ned på antallet af cigaretter, forud for et permanent rygestop.

Hjælp til rygestop. Kræver viljestyrke. Læs altid indlægssedlen.

Læs indlægssedlen omhyggeligt, inden brug af produktet. Overskrid ikke den anbefalede dosis. Du øger sandsynligheden for at få succes med dit rygestop, når du bruger dette produkt i samråd med din læge, apotekspersonalet, en uddannet rådgiver eller en sygeplejerske som en del af et rygestopprogram. Hvis du er gravid – søg rådgivning hos din læge eller på apoteket, inden brug af dette produkt. Kontakt din læge, eller spørg på apoteket, hvis du ønsker rådgivning, inden du begynder at bruge Nicorette® microtab.

Brug ikke Nicorette® microtab, hvis du er allergisk overfor nogle af indholdsstofferne. Indeholder β-cyclodextrin. Se indlægssedlen for en komplet liste over indholdsstoffer.

Opbevares utilgængeligt før børn. Opbevares ved højst 25 grader. Bortskaf på en forsvarlig måde.

Hjælp til rygestop.

Nicorette® microtab 2 mg resoribletter

RELATEREDE ARTIKLER

Hvor mange penge kan du spare?
Hvor mange penge kan du spare?

Brug vores rygestopberegner og find ud af, hvad du kan få råd til, hvis du stopper med at ryge.

Læs mere

Helbredsgevinster
Helbredsgevinster

Har du tænkt over, hvad der sker med din krop, når du ikke længere ryger? Find ud af, hvordan din krop heler, når du er stoppet med at ryge.

Læs mere

Produkter
  • Produkter
  • Spørgsmål og svar
Virksomhed
  • Om Nicorette®
  • Kontakt os
  • Vores bæredygtighed
  • Site Map
Læs mere
  • Forbered dig på dit rygestop
Vilkår og betingelser
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik

Nicorette

Nicorette® bruges til beh. af tobaksafhængighed gn. lindring af nikotintrang og abstinenssymptomer. Anb. brug max. 6-12 mnd. Må ikke bruges ved overfølsomhed overfor indholdsstofferne. Bør bruges med forsigtighed af personer med sukkersyge, tandprotese (tyggegummi), sensitiv/betændt hud/eksem (plaster). Nikotindoser, som en voksen ryger tolererer, kan give forgiftningssymptomer eller være dødelig hos små børn. Bør ikke bruges af gravide/ammende uden lægens anb. eller til børn u. 15 år. Risikoen bør dog afvejes over for fortsat rygning. Bivirkninger: Nældefeber, hævelse af ansigt, tunge eller svælg, vejrtrækningsbesvær, besvær med at synke, kvalme, ømhed og irritation i mund/hals eller tunge, ændringer i smagssansen, kulde, varme, snurrende, prikkende fornemmelse i huden, træthed, atrielfimren, opkastning, diarré, hovedpine, hoste, hikke. De fleste forekommer i løbet af de første 3-4 uger af behandlingen. Mundsår kan forekomme efter rygeophøret. Svimmelhed, hovedpine, søvnløshed, vrede, angst og rastløshed kan skyldes rygeophøret. Tyggegummiet kan i sjældne tilfælde beskadige tandproteser. Ved for hurtig tygning kan der forekomme irritation i halsen, svimmelhed, utilpashed, hikke, flatulens og mave-gener. Sugetablet-, mundspray- og inhalatorbrugere kan få hoste og irritation i mundhule og hals de første dage, og i løbet af de første 2 dage kan næsespraybrugere opleve næseblod, løbende næse, vand i øjnene og hoste. Hyppighed og sværhedsgrad klinger af ved fortsat brug. Sugetabletter kan udgøre en kvælningsfare. Fruit sugetabletter indeholder sulfitter, som i sjældne tilfælde kan medføre overfølsomhedsreaktioner og vejrtrækningsbesvær. Fruit sugetabletter indeholder polysorbat, som kan fremkalde allergiske reaktioner.

Classic tyggegummi indeholder aroma med stoffer, som kan medføre allergiske reaktioner.

Nicorette Whitemint, Fruitmint, Freshmint, Classic. Medicinsk tyggegummi, 2 mg eller 4 mg nikotin. Dosering: Bruges ved rygetrang. Brug 4 mg, hvis du er vant til at ryge > 20 cig. dgl. eller > 6 i rygeafvænningstest score ellers 2 mg. Maks. 24 stk. dgl. Ved rygestop: Hold helt op med at ryge. Brug tyggegummi i mindst 3 mdr. med fuld dosis, før forbruget langsomt nedtrappes og afsluttes, typisk efter 6 mdr. Ved rygereduktion: Bruges ved rygetrang for at forlænge de røgfri intervaller mest muligt. Du bør have reduceret cigaretforbruget og indledt et totalt rygestop inden 6 mdr. Søg faglig rådgivning, hvis et seriøst rygestop ikke er forsøgt inden 9 mdr. Tyggeteknik: Tyg langsomt og lad tyggegummiet hvile i munden ind imellem. Pakninger: 30 stk., 105 stk. og 210 stk.

Nicorette Invisi depotplaster. Dagsplaster 15,75 mg, 23,62 mg og 39,37 mg nikotin (10 mg/16 timer, 15 mg/16 timer og 25 mg /16 timer). Dosering: Hold helt op med at ryge. Rygere, der ryger > 20 cig. dgl: 25 mg plaster dgl. i 8 uger, derefter 15 mg dgl. i 2 uger og endelig et 10 mg plaster dgl. i 2 uger. Placeres på et ubehåret, ulæderet hudområde og fjernes igen v. sengetid. Brugen bør normalt ophøre efter 6 mdr. I komb. m. Nicorette tyggegummi, Cooldrops sugetabletter, Microtab resoribletter, QuickMist mundhulespray eller inhalator: 25 mg plaster sm. m. 5-6 stk. 2 mg tyggegummi/sugetabletter/resoribletter, 1-2 pust mundhulespray hver 30-60 min. eller 4-5 inhalatorpropper dgl. i 8 uger. Nedtrapning: et 15 mg plaster dgl. i 2 uger, efterfulgt af et 10 mg plaster dgl. i 2 uger - i begge tilfælde suppleres med samme antal tyggegummi/sugetabletter, resoribletter, pust mundhulespray eller inhalatorpropper. Eller: Brugen af plastre stoppes, og brugen af tyggegummi/sugetabletter/resoribletter/ mundhulespray/inhalatorpropper nedtrappes gradvist over 12 mdr. Pakninger: 25 mg/16 timer, 7 stk. el. 14 stk. – 15 mg/16 timer, 7 stk. el. 14 stk. – 10 mg/16 timer, 14 stk.

Nicorette QuickMist & QuickMist Cool Berry mundhulespray. Opløsning hvor 0,07 ml indeholder 1 mg nicotin. Dosering: Peg med spraydysen så tæt som muligt på den åbne mund efter ladning af pumpen. Tryk øverst på dispenseren, så der frigives én spraydosis ind i munden. Undgå at ramme læberne og inhaler ikke, så det undgås, at der kommer spray i luftvejene. Undlad at synke i et par sekunder efter brug, og spis og drik ikke, mens mundhulesprayen anvendes. Der kan bruges op til 4 pust i timen. Brug ikke mere end 2 pust pr. dosering og max. 64 pust (4 pust i timen i løbet af 16 timer) i døgnet. Pakninger: 1 dispenser a 13,2 ml (150 pust), 2 dispensere a 13,2 ml (2 x 150 pust) og 3 dispensere a 13,2 ml (3 x 150 pust).

Nicorette Microtab Classic resoribletter. Sublinguale, resoribletter, 2 mg nicotin.

Dosering: Resoribletten placeres under tungen, hvor den langsomt opløses (ca. 30 min.). Den initiale dosis bør individualiseres. Initialt anbefales 1 resoriblet/time, men ryges der mere end 20 cig. dgl. eller > 6 i rygeafvænningstest score anbefales 2 resoribletter/time. Normalt er 8-12 eller 16-24 resoribletter/dag tilstrækkeligt. – Der kan suppleres med flere, dog maks. 40 dagligt. Ved rygestop: Brug fuld dosis i mindst 3 mdr., før der langsomt trappes ned og afsluttes, når forbruget er nedsat til 1-2 resoribletter/dag, typisk efter 6 mdr. Ved rygereduktion: Tag resoribletter ved rygetrang for at forlænge de røgfri intervaller så meget som muligt og prøv at stoppe med at ryge inden 6 mdr. Pakninger: 20 stk. el. 90 stk.

NicoretteCooldrops & Fruit sugetabletter 2 mg eller 4 mg nicotin.Dosering: 2 mg: Bruges ved rygetrang hos rygere, der ryger < 20 cig. dgl. 4 mg: Bruges ved rygetrang hos rygere, der ryger > 20 cig. dgl. Normalt anvendes 8-12 per dag, dog ikke flere end 15. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder, og brugen trappes derefter ned. Anv. i mere end 6 mdr. anbefales generelt ikke. Sugeteknik:Sugetabletten flyttes løbende fra én side af munden til den anden, hvilket gentages, indtil den er helt opløst. Må ikke tygges eller synkes og mad og drikke må ikke indtages, mens sugetabletten er i munden.

Pakninger: 2 mg: 20, 80 og 160 stk., 4 mg: 80 stk.

Nicorette, inhalationsdamp, imprægneret patron (Inhalator). 10 mg nikotin (4 mg frigøres) pr. inhalatorprop. Indeholder nikotin til ca. 20 min. Dosering: 6-12 propper dgl. Ved rygestop: Hold helt op med at ryge. Brug inhalatoren i mindst 3 mdr. med fuld dosis, før forbruget langsomt nedtrappes og afsluttes, typisk efter 6 mdr. Ved rygereduktion: Bruges ved rygetrang for at forlænge de røgfri intervaller mest muligt. Du bør have reduceret cigaretforbruget og indledt et totalt rygestop inden 6 mdr. Pakninger: 18 stk. el. 42 stk.

Nicorette næsespray. 0,5 mg nikotin pr. dosis ("pust"). Dosering: 1 pust (0,5 mg) i hvert næsebor ved rygetrang. Min. 8 doser (pust i hvert næsebor) pr. dag med en anb. på 1-2 doser (højst 3) pr. time initialt dog højst 40 doser (80 pust) pr. døgn. Ved rygestop: Hold helt op med at ryge. Brug sprayen i mindst 3 mdr. med fuld dosis, før langsom nedtrapning og afslutning, typisk efter 6 mdr. Ved rygereduktion: Anb. ved rygetrang for at forlænge de røgfri intervaller mest muligt. Du bør have reduceret cigaretforbruget permanent og indledt et totalt rygestop inden 6 mdr. Søg faglig rådgivning, hvis et seriøst rygestop ikke er forsøgt inden 9 mdr. Brug i mere end 6 mdr. anb. ikke. Pakning: Flaske med 10 ml.

Læs indlægssedlen for yderligere oplysninger på www.indlaegsseddel.dk. McNeil Denmark ApS, tlf. 00800-55522000, www.nicorette.dk. Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: Consumer-dk@kenvue.com November 2025