Skip to main content
Nicorette

Hvad sker der, når du stopper med at ryge?

Har du besluttet, at du vil prøve at stoppe med at ryge? Det er en rigtig god beslutning. At give dig selv en røgfri fremtid, er noget af det bedste, du overhovedet kan gøre for dig selv. Det er aldrig for sent at holde op.

Der er er mange gevinster for dit helbred ved et rygestop. Og de begynder nærmest lige efter, at du har slukket din sidste cigaret. Abstinenssymptomer vil sikkert gøre det svært at holde dig på sporet, men abstinenserne aftager. Nikotinerstatningsprodukter kan hjælpe med at lindre abstinenser som rygetrang eller uro, når den opstår.

Måske spekulerer du over, hvad der venter dig, når du vinker farvel til cigaretterne. Her er noget af det, din rygestoprejse sandsynligvis vil byde på.

 Abstinenssymptomer i forbindelse med rygestop 

Woman with smoking withdrawal symptoms

Selvom det ikke er alle, der oplever dem, er det normalt at mærke nogle abstinenssymptomer, når du stopper med at ryge.

Abstinenssymptomer kommer, fordi du ikke længere indtager nikotin. De mest udbredte abstinenser er nikotintrang, øget appetit, rastløshed, søvnproblemer og svimmelhed.

De første dage i et rygestopforløb er typisk de hårdeste. Allerede efter tre-fire dage, vil du sikkert opleve, at det bliver lidt bedre.

Der er to typer rygetrang, som du sikkert vil opleve. Den ene er den konstante, underliggende trang til en cigaret, mens den anden type er den pludselige og stærke trang til at ryge, som ofte bliver udløst af en situation eller en følelse, du forbinder med rygning.

Nikotinerstatningsprodukter virker ved at give din krop en lille mængde af den nikotin, den plejer at få fra cigaretterne, men uden at du samtidig får de andre skadelige stoffer, som fx tjære bly, cyanid og ammoniak. Den lave dosis nikotin kan reducere din rygetrang, og hjælpe dig med at holde dig på sporet i dit rygestop.

Nicorette® nikotinerstatningsprodukter omfatter Nicorette® Invisi depotplaster, Nicorette® tyggegummi, Nicorette® sugetabletter, Nicorette® QuickMist mundspray, Nicorette® microtab og Nicorette® næsespray. Nogle produkter som fx nikotinplastre giver dig en konstant lav dosis nikotin, og er derfor velegnede til at tackle den underliggende trang. Andre produkter, som fx sugetabletter og mundsprayen afgiver en hurtigere dosis nikotin, som kan hjælpe dig med den akutte rygetrang.

 Jeg er holdt op med at ryge – hvorfor får jeg det værre? 

Som nævnt, er det normalt at have abstinenssymptomer, når du holder op med at ryge. Den hurtigste måde nikotin kan blive optaget i dine blodbaner, er via tobaksrøg, og det er med til at gøre dig nikotinafhængig. Selvom nikotinerstatningsprodukter kan reducere din rygetrang, kan de nok ikke få trangen til at forsvinde helt.

Abstinenssymptomerne kan indebære, at du føler dig rastløs, irritabel, og at du sover dårligt. Det er også naturligt, hvis du ikke føler, at du er den bedste udgave af dig selv lige efter, du er stoppet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom rygetrangen aftager over tid, kan den være heftig i flere måneder efter, at du har slukket din sidste cigaret.

Den gode nyhed er, at der venter mange gevinster for dit helbred lige om hjørnet i dit rygestop. Og husk – hver gang du modstår rygetrangen, er du et skridt tættere på at være stoppet helt.

 Hvad sker der med din krop, når du stopper med at ryge? 

Som du sikkert ved, udgør rygning en stor sundhedsrisiko. Faktisk er rygning en af de hyppigste årsager til sygdomsforløb og død i Danmark.

Rygning er skyld i syv ud af ti tilfælde af lungekræft, ligesom rygning er forbundet med en forøget risiko for at udvikle mere end 50 alvorlige helbredstilstande.

Når du stopper med at ryge, vil du opnå en række helbredsmæssige gevinster, og du vil kunne høste dem nærmest med det samme.

Blandt gevinsterne er:

  • Efter 20 minutter kan din puls være på vej til et normalt niveau.

  • Efter 48 timer kan alt det skadelige kulstof monooxid være skyllet ud af dit system.

  • Efter 3 til 9 måneder kan din lungefunktion være blevet forbedret med op til 10%, hvilket gør din vejrtrækning lettere.

  • Efter 1 røgfrit år, kan din risiko for hjerteanfald være halveret sammenlignet med en ryger.

Det er ikke kun dit eget helbred, som høster gevinster ved, at du stopper med at ryge. Dine nærmeste har øget risiko for at blive ramt af de samme sygdomme som rygere, hvis de bliver udsat for passiv rygning.

Børn har større risiko for at få vejrtrækningsproblemer og astma, hvis de bor i et rygerhjem. Da en enkelt cigaret indeholder over 7.000 kemiske stoffer, kan rygning under graviditet også skade dit barn.

Alt dette betyder, at noget af det bedste du kan gøre for dig selv, er at holde op med at ryge. Det gør en kæmpe forskel for din egen sundhed og for dem, du holder af.

Man riding a bicycle

 Vil jeg tage på, når jeg stopper med at ryge? 

Det er sandt, at mange mennesker tager på, når de holder op med at ryge. Men det gælder ikke for alle. I gennemsnit tager folk fem kg på i løbet af det første røgfri år.

De primære årsager til de ekstra kilo er, rygning far dit stofskifte til at stige, hviilket betyder at din krop forbrænder kalorier hurtigere. Desuden kan rygning undertrykke din appetit. Måske vil du også blive ekstra fristet til at småspise som erstatning for den hånd til mund-bevægelse, der har været en del af dine rygevaner.

Men lad ikke nogle af de faktorer afholde dig fra at stoppe. Der er mange ting, du kan gøre for at undgå at tage på. Regelmæssig motion, mindre portioner mad, og sunde snacks inden for rækkevidde kan hjælpe med at minimere vægtstigningen.

 Mentale gevinster ved at stoppe med at ryge 

Foruden de fysiske fordele, kan du også opnå en forbedring af dit mentale helbred ved at stoppe med at ryge. Et rygestop kan fx reducere oplevelsen af angst og depression.

Måske tror du, at rygning hjælper med at lindre stress. Den opfattelse kan komme af, at rygning frigiver stoffet dopamin, som får dig til at føle dig godt tilpas. Når du ikke har røget i et stykke tid, falder nikotinniveauet i din krop, og det kan udløse abstinenssymptomer som fx angst.

Hvis du tænder en cigaret, får du en kortvarig følelse af lindring for de negative følelser, men i virkeligheden sætter du bare gang i en ond abstinenscirkel. Så i stedet for at hjælpe dig til at slappe af, kan rygning faktisk gøre dig angst.

Two women walking in the sea

 Hvor mange penge kan du spare ved at stoppe? 

Vil du høre en rigtig god nyhed? Et rygestop er også sundt for din økonomi.

Der er høje afgifter på cigaretter, og politikerne sætter jævnligt priserne op i bestræbelserne på at reducere rygningen i befolkningen.

Find ud af, hvor meget du kan spare og begynd at overveje, hvad du kunne tænke dig at bruge de ekstra penge på.

 Hvad hvis du får et tilbagefald? 

Vi ved, at det er svært at stoppe. Måske kræver det flere forsøg, før det lykkes at stoppe helt. Hvis du undervejs i dit rygestop kommer til at ryge en enkelt cigaret så se det som mulighed for at lære dig selv bedre at kende. Hvad var det, der fik dig til at tage en cigaret? Den viden kan hjælpe dig til at stå imod, næste gang trangen kommer.

Tilbagefald sker oftest i løbet af de første uger. Hvis du falder i, er det værd at give dig tid til at tænke over, hvorfor du tændte den cigaret. Rygetrangen er ofte årsagen bag, så vær opmærksom på, hvad der udløste rygetrangen denne gang. Måske var det fordi, du følte dig stresset eller så en anden ryge.

Når du lærer af dine fejl, er du bedre forberedt, næste gang du står i en lignende situation. Allervigtigst – hold fast i det positive, du gør for dig selv og bliv ved med at tro på, at du kan nå dit mål.

 Begynd din rejse til en røgfri fremtid med Nicorette® 

Når du bruger et nikotinerstatningsprodukt fra Nicorette®, forbedrer du dine chancer for at holde helt op med at ryge, sammenlignet med hvis du kun bruger viljestyrke - altså at tage en kold tyrker.

Når du stopper med at ryge, længes kroppen efter nikotin, hvilket kan føre til nogle ubehagelige abstinenssymptomer og trang til cigaretter.

Nikotinerstatningsprodukter virker ved at afgive en lavere mængde nikotin for at afhjælpe symptomerne og bremse rygetrangen, uden at give dig det sus, du får, når du ryger en cigaret. Hvor lang tid en behandling med nikotinerstatningsprodukter varer, varierer afhængig af hvor mange cigaretter du ryger, og hvilket produkt du vælger at bruge. Læs derfor altid indlægsseddel inden du går i gang eller spørg en ansat på apoteket.

Fordelene ved at bruge nikotinerstatningsprodukter som nikotinplaster, nikotintyggegummi, sugetabletter og mundspray overstiger enhver potentiel risiko ved at bruge dem. Det skyldes, at der er omkring 7.000 giftstoffer i cigaretter, blandt andet tjære, cyanid, bly og ammoniak der forårsager rygerelaterede sygdomme. Det skyldes ikke selve nikotinen.

Der er videnskabeligt bevist, at du har større chance for at stoppe med at ryge, hvis du bruger en kombination af nikotinplaster og et andet rygestopprodukt, end hvis du kun bruger ét. Bruger du to produkter, også kaldet kombinationsbehandling, giver det en mere effektiv hjælp til dit rygestop. Kombinationsbehandlingen er for storrygere, for folk som forgæves har forsøgt at stoppe før, eller som stadig ikke kan undvære at ryge, selv om de bruger ét nikotinerstatningsprodukt. Man kan bruge plaster til at tage den underliggende trang sammen med det hurtigtvirkende produkt som nikotintyggegummi eller for dem mundspray, til at bekæmpe den akutte rygetrang.

Indled din rejse mod en røgfri fremtid allerede i dag med Nicorette®.

Nicorette Icy White Gum
Hvor meget kan du spare?
Hvor meget kan du spare?
Brug vores rygestopberegner og find ud af, hvad du kan få råd til, hvis du stopper med at ryge.
Læs mere
Helbredsmæssige fordele ved at stoppe med at ryge
Helbredsmæssige fordele ved at stoppe med at ryge
Få mere viden om, hvordan du på mange måder kan forbedre dit helbred ved at stoppe med at ryge
Læs mere
Produkter
  • Produkter
  • Spørgsmål og svar
Virksomhed
  • Om Nicorette®
  • Kontakt os
  • Vores bæredygtighed
  • Site Map
Læs mere
  • Forbered dig på dit rygestop
Vilkår og betingelser
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik

Nicorette

Nicorette® bruges til beh. af tobaksafhængighed gn. lindring af nikotintrang og abstinenssymptomer. Anb. brug max. 6-12 mnd. Må ikke bruges ved overfølsomhed overfor indholdsstofferne. Bør bruges med forsigtighed af personer med sukkersyge, tandprotese (tyggegummi), sensitiv/betændt hud/eksem (plaster). Nikotindoser, som en voksen ryger tolererer, kan give forgiftningssymptomer eller være dødelig hos små børn. Bør ikke bruges af gravide/ammende uden lægens anb. eller til børn u. 15 år. Risikoen bør dog afvejes over for fortsat rygning. Bivirkninger: Nældefeber, hævelse af ansigt, tunge eller svælg, vejrtrækningsbesvær, besvær med at synke, kvalme, ømhed og irritation i mund/hals eller tunge, ændringer i smagssansen, kulde, varme, snurrende, prikkende fornemmelse i huden, træthed, atrielfimren, opkastning, diarré, hovedpine, hoste, hikke. De fleste forekommer i løbet af de første 3-4 uger af behandlingen. Mundsår kan forekomme efter rygeophøret. Svimmelhed, hovedpine, søvnløshed, vrede, angst og rastløshed kan skyldes rygeophøret. Tyggegummiet kan i sjældne tilfælde beskadige tandproteser. Ved for hurtig tygning kan der forekomme irritation i halsen, svimmelhed, utilpashed, hikke, flatulens og mave-gener. Sugetablet-, mundspray- og inhalatorbrugere kan få hoste og irritation i mundhule og hals de første dage, og i løbet af de første 2 dage kan næsespraybrugere opleve næseblod, løbende næse, vand i øjnene og hoste. Hyppighed og sværhedsgrad klinger af ved fortsat brug. Sugetabletter kan udgøre en kvælningsfare. Fruit sugetabletter indeholder sulfitter, som i sjældne tilfælde kan medføre overfølsomhedsreaktioner og vejrtrækningsbesvær. Fruit sugetabletter indeholder polysorbat, som kan fremkalde allergiske reaktioner.

Classic tyggegummi indeholder aroma med stoffer, som kan medføre allergiske reaktioner.

Nicorette Whitemint, Fruitmint, Freshmint, Classic. Medicinsk tyggegummi, 2 mg eller 4 mg nikotin. Dosering: Bruges ved rygetrang. Brug 4 mg, hvis du er vant til at ryge > 20 cig. dgl. eller > 6 i rygeafvænningstest score ellers 2 mg. Maks. 24 stk. dgl. Ved rygestop: Hold helt op med at ryge. Brug tyggegummi i mindst 3 mdr. med fuld dosis, før forbruget langsomt nedtrappes og afsluttes, typisk efter 6 mdr. Ved rygereduktion: Bruges ved rygetrang for at forlænge de røgfri intervaller mest muligt. Du bør have reduceret cigaretforbruget og indledt et totalt rygestop inden 6 mdr. Søg faglig rådgivning, hvis et seriøst rygestop ikke er forsøgt inden 9 mdr. Tyggeteknik: Tyg langsomt og lad tyggegummiet hvile i munden ind imellem. Pakninger: 30 stk., 105 stk. og 210 stk.

Nicorette Invisi depotplaster. Dagsplaster 15,75 mg, 23,62 mg og 39,37 mg nikotin (10 mg/16 timer, 15 mg/16 timer og 25 mg /16 timer). Dosering: Hold helt op med at ryge. Rygere, der ryger > 20 cig. dgl: 25 mg plaster dgl. i 8 uger, derefter 15 mg dgl. i 2 uger og endelig et 10 mg plaster dgl. i 2 uger. Placeres på et ubehåret, ulæderet hudområde og fjernes igen v. sengetid. Brugen bør normalt ophøre efter 6 mdr. I komb. m. Nicorette tyggegummi, Cooldrops sugetabletter, Microtab resoribletter, QuickMist mundhulespray eller inhalator: 25 mg plaster sm. m. 5-6 stk. 2 mg tyggegummi/sugetabletter/resoribletter, 1-2 pust mundhulespray hver 30-60 min. eller 4-5 inhalatorpropper dgl. i 8 uger. Nedtrapning: et 15 mg plaster dgl. i 2 uger, efterfulgt af et 10 mg plaster dgl. i 2 uger - i begge tilfælde suppleres med samme antal tyggegummi/sugetabletter, resoribletter, pust mundhulespray eller inhalatorpropper. Eller: Brugen af plastre stoppes, og brugen af tyggegummi/sugetabletter/resoribletter/ mundhulespray/inhalatorpropper nedtrappes gradvist over 12 mdr. Pakninger: 25 mg/16 timer, 7 stk. el. 14 stk. – 15 mg/16 timer, 7 stk. el. 14 stk. – 10 mg/16 timer, 14 stk.

Nicorette QuickMist & QuickMist Cool Berry mundhulespray. Opløsning hvor 0,07 ml indeholder 1 mg nicotin. Dosering: Peg med spraydysen så tæt som muligt på den åbne mund efter ladning af pumpen. Tryk øverst på dispenseren, så der frigives én spraydosis ind i munden. Undgå at ramme læberne og inhaler ikke, så det undgås, at der kommer spray i luftvejene. Undlad at synke i et par sekunder efter brug, og spis og drik ikke, mens mundhulesprayen anvendes. Der kan bruges op til 4 pust i timen. Brug ikke mere end 2 pust pr. dosering og max. 64 pust (4 pust i timen i løbet af 16 timer) i døgnet. Pakninger: 1 dispenser a 13,2 ml (150 pust), 2 dispensere a 13,2 ml (2 x 150 pust) og 3 dispensere a 13,2 ml (3 x 150 pust).

Nicorette Microtab Classic resoribletter. Sublinguale, resoribletter, 2 mg nicotin.

Dosering: Resoribletten placeres under tungen, hvor den langsomt opløses (ca. 30 min.). Den initiale dosis bør individualiseres. Initialt anbefales 1 resoriblet/time, men ryges der mere end 20 cig. dgl. eller > 6 i rygeafvænningstest score anbefales 2 resoribletter/time. Normalt er 8-12 eller 16-24 resoribletter/dag tilstrækkeligt. – Der kan suppleres med flere, dog maks. 40 dagligt. Ved rygestop: Brug fuld dosis i mindst 3 mdr., før der langsomt trappes ned og afsluttes, når forbruget er nedsat til 1-2 resoribletter/dag, typisk efter 6 mdr. Ved rygereduktion: Tag resoribletter ved rygetrang for at forlænge de røgfri intervaller så meget som muligt og prøv at stoppe med at ryge inden 6 mdr. Pakninger: 20 stk. el. 90 stk.

NicoretteCooldrops & Fruit sugetabletter 2 mg eller 4 mg nicotin.Dosering: 2 mg: Bruges ved rygetrang hos rygere, der ryger < 20 cig. dgl. 4 mg: Bruges ved rygetrang hos rygere, der ryger > 20 cig. dgl. Normalt anvendes 8-12 per dag, dog ikke flere end 15. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder, og brugen trappes derefter ned. Anv. i mere end 6 mdr. anbefales generelt ikke. Sugeteknik:Sugetabletten flyttes løbende fra én side af munden til den anden, hvilket gentages, indtil den er helt opløst. Må ikke tygges eller synkes og mad og drikke må ikke indtages, mens sugetabletten er i munden.

Pakninger: 2 mg: 20, 80 og 160 stk., 4 mg: 80 stk.

Nicorette, inhalationsdamp, imprægneret patron (Inhalator). 10 mg nikotin (4 mg frigøres) pr. inhalatorprop. Indeholder nikotin til ca. 20 min. Dosering: 6-12 propper dgl. Ved rygestop: Hold helt op med at ryge. Brug inhalatoren i mindst 3 mdr. med fuld dosis, før forbruget langsomt nedtrappes og afsluttes, typisk efter 6 mdr. Ved rygereduktion: Bruges ved rygetrang for at forlænge de røgfri intervaller mest muligt. Du bør have reduceret cigaretforbruget og indledt et totalt rygestop inden 6 mdr. Pakninger: 18 stk. el. 42 stk.

Nicorette næsespray. 0,5 mg nikotin pr. dosis ("pust"). Dosering: 1 pust (0,5 mg) i hvert næsebor ved rygetrang. Min. 8 doser (pust i hvert næsebor) pr. dag med en anb. på 1-2 doser (højst 3) pr. time initialt dog højst 40 doser (80 pust) pr. døgn. Ved rygestop: Hold helt op med at ryge. Brug sprayen i mindst 3 mdr. med fuld dosis, før langsom nedtrapning og afslutning, typisk efter 6 mdr. Ved rygereduktion: Anb. ved rygetrang for at forlænge de røgfri intervaller mest muligt. Du bør have reduceret cigaretforbruget permanent og indledt et totalt rygestop inden 6 mdr. Søg faglig rådgivning, hvis et seriøst rygestop ikke er forsøgt inden 9 mdr. Brug i mere end 6 mdr. anb. ikke. Pakning: Flaske med 10 ml.

Læs indlægssedlen for yderligere oplysninger på www.indlaegsseddel.dk. McNeil Denmark ApS, tlf. 00800-55522000, www.nicorette.dk. Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: Consumer-dk@kenvue.com November 2025