Når du tygger, frigøres en lille mængde nikotin, som optages i kroppen via mundens slimhinder. Tyggegummiet afgiver kun nikotin, når du tygger, så nikotintilførslen er let at kontrollere. Hvis du tygger uafbrudt, bliver smagen stærk, og meget nikotin går ned i mavesækken, hvor den gør mindre nytte. Tyg langsomt. Det kan tage op til 5 minutter, inden du mærker effekten af nikotinen. Når nikotinsmagen bliver stærk, bør tyggegummiet hvile i munden et stykke tid. Når smagen er forsvundet, kan du begynde at tygge igen. Efter ca. 30 minutter er al nikotin tygget ud.
NICORETTE® Tyggegummi findes i to styrker, 2 mg og 4 mg, og fem smagsvarianter: NICORETTE® Classic, NICORETTE® Mint, NICORETTE® Fruitmint, NICORETTE® Freshmint og NICORETTE® Spicemint. Ryger du mere end 20 cigaretter om dagen, bør du starte med 8-12 stk. 4 mg tyggegummi pr. dag. Ryger du færre end 20 cigaretter om dagen, kan du starte med 8-12 stk. 2 mg tyggegummi. Det er vigtigt ikke at dosere for lavt. Regn med at skulle bruge NICORETTE® Tyggegummi i mindst 3 måneder. Tyg når du føler rygetrang eller med 1-2 timers mellemrum for at undgå rygetrang og abstinensbesvær. Når det er blevet tid til at trappe ned efter 3 måneder, bør det ske gradvist. Hvis du er begyndt med 4 mg tyggegummi, kan du mod slutningen af 3-månedersperioden skifte til 2 mg som et led i udfasningen af dit nikotinbehov. Du skal normalt ikke bruge Nicorette tyggegummi længere end i 12 måneder. Du kan få behov for længere behandling for at undgå, at du begynder at ryge igen. Tal med lægen eller med sundhedspersonalet.
Hvis du tidligere uden held har forsøgt at blive røgfri ved hjælp af NICORETTE® Tyggegummi, kan en kombinationsbehandling med NICORETTE® Plaster øge dine chancer for, at det lykkes. Læs mere her!
Du kan spare 2.464 kr. ved at bruge NICORETTE® Tyggegummi i stedet for at ryge! Så stor er forskellen nemlig mellem at ryge en pakke cigaretter om dagen i 3 måneder og bruge 12 stk. NICORETTE® Fruitmint 2 mg tyggegummi om dagen i en tilsvarende periode.